Afprøv make-up på din smartphone

Mange kvinder kan nok nikke genkende til at have afprøvet et væld af forskellige lipgloss eller øjenskygger og efterfølgende stadig være i tvivl om, hvorvidt den første var bedre end den sidste. En make-up afprøvning i en forretning efterlader dig ofte bare fortvivlet og med et rod af forskellige farver i ansigtet. En ny app kaldet ModiFace, gør det nu muligt at undgå alt besværet ved make-up afprøvning og kun få alle glæderne. 

Hvad kan den?

ModiFace gør det muligt at give dig selv den makeover, som du ellers aldrig ville have haft råd til at afprøve. Ved hjælp fra denne app kan enhver pige nu afprøve en virtuel makeover og vælge mellem et væld af muligheder, når det kommer til make-up og accessories. Mange piger kender nok til ønsket om at afprøve en kendt skuespiller eller sangerindes hår, men tør ikke at tage det drastiske skridt, da man ikke aner om det ville se pænt ud til en selv. Med ModiFace kan du afprøve over 40 forskellige kendtes hår og tilføje accessories, så som solbriller, smykker og alt muligt andet.

App’en anvendes ved, at man tager et billede eller vælger et allerede eksisterende billede fra sin smartphone. Efterfølgende kan man vælge sin favorit make-up og slutteligt dele det med sine venner på Facebook, Picasa mv. Med denne app undgår du altså den uheldige frisure eller make-up. Mange har nok prøvet at stå i en forretning og afprøve en ny hot rød læbestift, der så død godt ud på hende den lækre fra ynglings TV-serien og blevet overtalt af ekspedienten til, at du ligner en tro kopi af hende. Dette er dog sjældent realiteten, når man kommer hjem og ser sig selv i spejlet. Ved at afprøve make-up’en med ModiFace, er det ligeledes blevet meget nemmere at shoppe make-up online, da man kan afprøve alt inden man køber.

Hvad koster den?

Make-up app’en er faktisk helt gratis, så du kan afprøve den omkostningsfrit idag. Hvis du står og overvejer en ny løbestift til weekendens fester, kan du derfor nemt og hurtigt afprøve den ved hjælp af ModiFace. App’en kan ligeledes med fordel fungere, som et godt supplement til online køb af make-up eller inden turen hos frisøren.

Hvilke enheder understøtter den?

App’en er indtil videre kun tilgængelig til Android, men man kan eventuelt lave en søgning efter noget lignende til iPhone i Appstore. Du kan hente den omtalte app på Google Play (tidligere Android Market).

Bogmærk permalink.

Lukket for kommentarer.