Ny app for rejsende til Grønland

App-markedet er i en konstant udvikling, og det går hurtigt som aldrig før. Vi er bekendte med, at tidsforbruget på mobile enheder bliver større og større hver dag. Dette har Visit Greenland nu valgt at imødekomme ved at lave en app, der giver rejsende mulighed for at tracke deres vandreruter på Grønland.

Vandring – en af Grønlands største opleveler

Det er utroligt populært, blandt rejsende, at vandre på Grønland, og det er der en god grund til. Grønland byder på noget af verdens smukkeste natur og nogle af de mest imponerende syn, som man kan opleve. Alt fra det smukke snelandskab til de pragtfulde og enestående nordlys.

Når man vandrer, får man set naturen på en helt anden måde, fordi man netop har tiden til at “se”. Man suser ikke bare fra den ene seværdighed til den næste, men oplever rent faktisk, at alle syn på Grønland er seværdige.

En gennemgang af Appen

Her får du en kort introduktion til Visit Greenlands nye app

‘Greenland GPS’ app – Hvad kan den?

Ja, navnet på selve appen er ‘Greenland GPS’, og den byder på flere spændende funktion til en rejsende. Dens primære funktion er, at den kan tracke ens rute, og at man kan finde anbefalede ruter. Appen er lavet således, at den henter hele kortet ned, når man har en internetforbindelse, så man ikke mister den lækre kortfunktion, når man besøger Grønlands yderpunkter, hvor internet er ikke-eksisterende.

Hvad koster den?

Den kan du faktisk hente helt gratis, og alle funktionerne i appen er også gratis, hvilket jo bare giver en endnu bedre grund til, at man skal hente den.

Hvilke enheder kan den fås til?

Det er indtil videre kun på iOS (Apple), at den er tilgængelig. Visit Greenland skriver dog på deres officielle Facebook-side, at en Android-version er i tankerne, og kunne forventes i 2014. Vi har ikke kunne finde nogle information omkring, hvornår Windows Phone-ejere kan få glæde af denne app.

Hvor kan man hente den?

Eftersom at ‘Greenland GPS’ er udgivet på iOS, kan den hentes i iTunes store. Du kan bare søge på ‘Greenland GPS’ inde i din iTunes store (AppStore), eller du kan finde den ved at klikke her.

Bogmærk permalink.

Lukket for kommentarer.